Giv flere personlige gaver til hende i det nye år

Kvinder elsker at modtage gaver fra deres kæreste eller mand, og de fleste mænd elsker også at forkæle deres eneste ene. En af de bedste typer gaver er gaver som er personlige. Ved at give personlige gaver til hende, viser du nemlig hvor meget du holder af hende, og at du har lagt et større arbejde i den. Gaver som blomster, tøj, gavekort til ophold og andre gængse gaver, er naturligvis altid rare at modtage. Men at give en personlig gave til hende, er noget helt specielt. Et godt nytårsforsæt kunne derfor være, at stræbe efter at give flere personlige gaver til hende her i det nye år.

 

Vær i god tid

At finde de bedste personlige gaver til hende er lettere sagt end gjort. Bag hver personlig gave skal der nemlig lægges tanker bag, og skal det være en special fremstillet gave, tager det ofte også længere tid at skaffe den. Hvis du ønsker at give en personlig gave til hende, er det derfor en god ide at være i god tid, og planlægge gaven flere uger, eller måske endda måneder, før den skal gives. På den måde sikre du dig, at du har nok tid til at komme op med den helt perfekte gaveide, og samtidig har tid til at skaffe den.

 

Ideer til personlige gaver til kvinder

Hvis du har besluttet dig for at du gerne vil give en personlig gave til hende, men mangler inspiration til gaveideer, får du her et par stykker.

Personlige smykker – Personlige smykker er altid en god gave. Det kan både være i form at et smykke med hendes stjernetegn, initialer eller fulde navn. Det kan også være en halskæde, et armbånd eller endda et ur, hvor du får indgraveret en lille hilsen. Det kan både være hendes navn, en speciel dato eller en lille hilsen som ’’jeg elsker dig’’.

Personlige dagligdags ting med billede – Der er mange små dagligdags ting, som du kan lave om til en god personlig gave til hende. Det kan være alt fra en krus med trykt billede på, til en nøglering med billede i. Det kan også være noget mere atypisk som en vinæske, et forklæde til køkkenet eller et par sokker.

Fotoalbum med jeres yndlingsbilleder – Køb et fotoalbum og få printet alle jeres yndlingsbilleder. Det kan være af jer sammen på rejser og andre oplevelser i har haft. Evt. med billeder af jeres børn og familie. I bund og grund billeder af alle de ting der betyder noget i jeres liv. Det er en af de gode personlige gaver til hende, som hun kan have hele livet, og finde frem år efter år og se igennem og mindes gode minder.